Godnathistorier er kvalitetstid

Hverdagen kan være stressende for både børn og voksne. Far og mor skal hjem fra arbejde, så skal ungerne hentes i institutionen, der skal handles ind, smækkes aftensmad sammen i køkkenet og før I får set jer om, er det blevet tid til at få lagt de små poder i seng.

Danske forældre klager ofte over, at de ikke føler, de har nok tid sammen med deres børn. De savner intimitet og kvalitetstid. Det kan være svært at finde tid til den slags i en travl og hektisk hverdag, men det kan lade sig gøre. Et godt tidspunkt at få lidt tid med dit barn, er ved sengetid. Når dagen går på hæld og børnene skal i seng, er det en oplagt mulighed, at bruge det øjeblik til at knytte tættere bånd med dine børn.

Brug puttetiden til at hygge med dit barn over en godnathistorie eller en godnatsang. Udover at godnathistorier og salmer gør det lettere for dit barn at falde i søvn, så er godnathistorierne også en rigtig god måde, hvorpå du og dit barn kan få lidt ekstra kvalitetstid langt væk fra hverdagens stress og jag.

Hop med under dynen og læs en godnathistorie eller to højt for dit barn, eller syng en godnatsalme inden sengetid. Hvis man som forældre får gjort puttetid til noget hyggeligt og trygt, er det en rigtig god måde at få knyttet et tættere bånd til sine børn og få mere kvalitetstid sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *